Maoriske skikke og ord, du bør kende

Tikanga, den rigtige måde at gøre tingene på

Tikanga oversættes som regel med skik eller korrekt praksis. I Rotorua møder du det som gæst hos maoriske værter, mange af dem fra Te Arawa, det iwi, der hører hjemme ved Rotoruas søer. Værterne på hver aften og hver landsbytur forklarer som regel, hvad de forventer, før det hele begynder, og hos Mitai kommer retningslinjerne for at gå ind i landsbyen, et helligt sted, før nogen træder indenfor. Det er en levende kultur. De optrædende, du møder om aftenen, går hjem til deres whānau og tager de samme skikke med til bryllupper og begravelser. Det følgende hjælper dig med at forstå, hvad du ser, og med at undgå de få fejl, der virkelig sårer.

Pōwhiri, trin for trin

En pōwhiri er den måde, værter tager imod besøgende på deres grund. På en marae kan det tage lang tid. Udgaverne hos Mitai og Te Puia er forkortet for besøgende, men beholder de vigtigste trin, nogenlunde i denne rækkefølge.

1. Wero. En kriger træder frem med et våben for at afprøve, om de besøgende kommer i fred, og lægger så en genstand på jorden. Den høvding, de besøgende har valgt, træder frem og samler den op, og det viser, at gruppen kommer som venner;
2. Karanga. En kvinde fra værternes side sender et langt, højt kald ud, der trækker de besøgende frem, og ved en fuld ceremoni svarer en kvinde fra de besøgendes side som regel;
3. Taler. Talerne hilser på gæsterne og ærer ofte dem, der er gået bort. Efter hver tale følger som regel en sang;
4. Hongi. Vært og gæst presser næse og pande mod hinanden og deler et åndedrag. Efter en hongi er den besøgende ikke længere en fremmed.

Hos Mitai vælger de besøgende én person, der skal stå som deres høvding. Bliver det dig, forklarer værterne, hvad rollen indebærer, og guider dig igennem den på aftenen. Te Puia skriver ceremonien som pōhiri, en stavemåde, du ofte vil høre i Rotorua.

Stilhed under udfordringen og hakaen

Wero skal virke intens. Regn med opspilede øjne og en udrakt tunge, og en haka har samme kraft. For en besøgende kan det virke teatralsk. For værterne er det alvor. Vær stille og rolig, mens udfordringen står på. Latter opfattes her som respektløshed. Det samme gør det at skære ansigter tilbage ad krigeren eller at filme med løbende kommentarer. Er du høvding, så hold blikket på krigeren, mens du samler genstanden op, og gør, hvad værterne har bedt dig om på forhånd. Hvad klapsalver angår, så tag signal fra værterne.

Mere end en krigsdans

Hakaen er langt mere end en krigsdans. Haka byder gæster velkommen og markerer store bedrifter. Nogle tager afsked med de døde. Hver haka har sin egen tekst. Den mest kendte, Ka Mate, blev skrevet omkring 1820 af høvdingen Te Rauparaha og fejrer hans flugt fra fjender, der jagtede ham. De fleste besøgende kender den fra All Blacks før en landskamp i rugby. Poi er bløde kugler i snore, som de kvindelige optrædende som regel svinger og slår i takt. Waiata er sange, og mōteatea er ældre, messede sange, ofte klagesange, der bærer historien i deres linjer. Hos Mitai hører du dem alle i én forestilling sammen med traditionelle lege.

Fotos og tā moko

Fotografering er velkommen under de fleste forestillinger, og værterne siger, hvornår kameraet må komme frem. Spørg, før du tager et nærbillede af nogen, og især af tā moko, den traditionelle tatovering af ansigt og krop. En moko fortæller om bærerens afstamning og identitet, så den er personlig og ikke pynt. Mange maorier bryder sig ikke om, at moko-mønstre kopieres over på kostumer eller souvenirs, og det er en god grund til at beundre dem uden at låne dem. Slå også blitzen fra på turen i skoven, for skarpt lys dæmper glødeormene for alle.

Hvor tapu gælder

Tapu betyder helligt eller adskilt, og det modsatte, noa, dækker hverdagens ting som mad. De to holdes adskilt. Hovedet er den mest tapu del af kroppen, så rør ikke ved nogens hoved, heller ikke et barns. Mad skal holdes væk fra tapu-ting, og derfor skal du aldrig sætte dig på et bord, hvor folk spiser, eller træde over mad, der er lagt frem på jorden. En wharenui, det udskårne mødehus på en marae, har sine egne regler, hvis et besøg omfatter et. Skoene tages af ved døren. Mad og drikke bliver udenfor.

Disse skikke betyder mest på den guidede tur i Whakarewarewa Living Māori Village, fra ~22 €, hvor en guide, der bor i landsbyen, fører dig rundt i en time forbi marae og de kilder, der bruges til madlavning. Ulempen er, at du går gennem folks hjem, så opfør dig som gæst. Bliv hos din guide, hold dig ude af private haver, og spørg, før du fotograferer nogen.

Ord, du bør kende

Te reo Māori er et officielt sprog i New Zealand, og du vil høre det overalt i Rotorua. Vokalerne er korte og rene, en makron gør en vokal lang, og »wh« lyder som regel tæt på et f.

Sådan siger du tak

Drikkepenge forventes ikke i New Zealand, og værterne er ikke afhængige af dem, sådan som amerikanske guider er. Et tak er velkomment for god service, og et varmt »kia ora« eller »ngā mihi« på vej ud gør mere indtryk end kontanter. Hos Mitai slutter aftenen med en poroporoaki, en afsked, så bliv, til den er forbi, før du går mod turen hjem. Mitai-aftenen trin for trin giver hele programmet. Vil du se, hvordan velkomsten adskiller sig de andre steder, så læs vores sammenligning af de fire kulturoplevelser. Familier med små børn finder råd om alder i Rotorua med børn. Hāngī-middagen forklaret handler om det måltid, der følger efter velkomsten.